Første Indtryk – Tidying Up (Netflix)

Hvis ikke du får små animé-sprinkle-stjerner omkring øjnene, når du tager dine sokker op af skuffen. Så er det ud med dem!

Angiveligt er ‘Tidying Up’ showet, der er på alles læber. Det kunne min kæreste i hvert fald fortælle mig. Så med slet skjult innuendo indtog vi sofaen for at se første afsnit af en serie med oprydning som omdrejningspunkt. Min første indskydelse var, at det bare lød som en slap udgave af diverse hoarder-programmer, men nuvel: Open mind.

Den lille porcelæns-dukke fine Marie Kondo svinger taktstokken, når der skal ryddes op i de amerikanske hjem. Banen er kridtet op: Som fatsvage kæmper tramper de håbløse, kødfulde forældre rundt i rod, legetøj, kuldsejlet forhold og alt for gamle, men stadig mælke-pattende børn. Når barnet selv kan sige ‘boobies’ og pege henrykt på jungerne, er det ved at være tid til at smide amme-BH’en i min optik. Men jeg ejer heller intet af hør.

Marie dirigerer med et smil og en ansigtsmaske så fin, at man mistænker den for at være aftagelig og gemme på et dæmonisk, vansiret fjæs. Der er dømt japanske rene linjer, ordentlighed og respekt. Bare ikke fra tilrettelæggernes side. Knapt er showet gået i gang, før der bliver skruet op for den dramatiske underlægningsmusik, overdramatisk klipning og gjort brug af alle kneb i The US and A-realitybogen til at få seernes inddraget emotionelt. Personligt fik jeg lyst til at slukke.

Men vent nu, har hun nogle oprydnings-esser gemt i ærmet, den lille Marie?! Efter at have studeret på en bjergtinde iført kimono oplært af en fyr med buskede øjenbryn (den slags er et krav) siden, hun var spæd, har hun måske fundet ind til essensen af oprydning? Nej, med mindre, at det at putte ting i kasser og skære ned på antallet af udvaskede, men højt-elskede, T-shirts kommer som et shock for dig, så er der trods små indlagt ‘educational’-sekvenser med ‘Sådan folder du dit tøj’ og ‘Tør dig optimalt i bagenden med brug af mindst papir’, er der ikke meget at hente.

Hvis vi endelig skal ud i den genre, vil jeg hellere høre Gordon Ramsay skrige ‘SHUT IT DOWN’, mens han hamrer en halv-stegt laks i stykker eller se på biler, jeg aldrig får råd til.